Phoenix Design Aid er indstillet til Årets SMV i kategorien ”ESG frontrunner”

Pheonix Design Aid As

D. 27. februar 2023 blev Dennis Lundoe Nielsen og Azra Mujacic interviewet af Maria Hygum Fleischer om Phoenix Design Aid’s arbejde med bæredygtighed og miljø samt arbejdet med udarbejdelsen af virksomhedens første ESG-rapport for 2021.

På billedet fra højre til venstre: Azra Mujacic (Communication Specialist ved Phoenix Design Aid), Dennis Lundoe Nielsen (CEO ved Phoenix Design Aid) og Maria Hygum Fleischer (Specialistadvokat ved DAHL Advokater).

I februar 2023 fik Phoenix Design Aid den glædelige nyhed, at virksomheden er indstillet Årets SMV i kategorien ”ESG frontrunner”.

Phoenix Design Aid er blevet indstillet som “ESG frontrunner” af Årets SMV, et nonprofit arrangement. ESG står for Environmental (Miljø), Social (Samfund) og Governance (Ledelse) og viser, hvordan en virksomhed arbejder med forskellige standarder og kriterier indenfor de tre områder.

Ifølge Årets SMV, gives denne indstilling til ”[…] en person eller et team, der har haft en nøglerolle i forhold til at sikre, at en SMV er gået forrest i arbejdet med ESG, og som har sikret, at ESG-indsatsen er blevet implementeret succesfuldt.”

For Phoenix Design Aid har arbejdet med ESG faldet virksomheden naturligt til qua dets mangeårige arbejde med bæredygtighed og miljø samt Verdensmålscertifikat (11 delmål fordelt på mål 4, 12, 13 og 17) og tre ISO-certifikater, herunder ISO 14001 (Miljøledelse), ISO 9001 (Kvalitetsledelse) og ISO 45001 (Arbejdsmiljøledelse).

”ESG kredser om tre områder, miljø, samfund og ledelse, som vi har arbejdet med i mange år, men vi begyndte for alvor at kigge ind i ESG i løbet af 2021, da vi kunne se, at trenden bevægede sig i den retning, samtidig med at vores bestyrelse begyndte at stille spørgsmål til området”, siger Dennis Lundø Nielsen, CEO ved Phoenix Design Aid.

I 2022 tog arbejdet ESG for alvor fart, da Phoenix Design Aid fik lov til at teste en ESG-rapporteringsplatform, lavet af Valified. Phoenix Design Aid tilbød sig selv som test virksomhed med særligt henblik på at kunne tilbyde feedback som SMV. I slutningen af 2022 stod virksomheden klar dets første ESG-rapport for 2021.

”Vi er utrolig stolte over indstillingen til Årets SMV – ESG frontrunner, da vores arbejde med ESG blot er begyndelsen for os. Vi håber at kunne skabe yderligere transparens indenfor bæredygtigheds- og miljøverdenen med vores ESG-rapportering”, siger Dennis Lundø Nielsen, CEO ved Phoenix Design Aid, og tilføjer, at han håber, at Phoenix Design Aid kan inspirere andre virksomheder til at kickstarte ESG-arbejdet.

Sidst, men ikke mindst, er Phoenix Design Aid stolte over indstillingen, som har en stærk relation til virksomhedens skovprojektet, der netop tapper ind to af elementerne af ESG, herunder miljø og samfund. Man kan læse mere om skovprojektet på side 31 i virksomhedens bæredygtighedsrapport 2022.


Top