Phoenix Design Aid skal teste ny global FN-platform

Dn Web

Adm. direktør hos Phoenix Design Aid, Dennis Lundø Nielsen, med virksomhedens nye bæredygtighedsrapport 2022. Photo: Azra Mujacic.

Den danske design- og kommunikationsvirksomhed Phoenix Design Aid er udvalgt til at teste en ny FN-platform, der skal inspirere virksomheder i hele verden til at arbejde bæredygtigt, overholde menneskerettighederne og bidrage til opnåelsen af FN’s 17 verdensmål.

Ansvarlig virksomhedsdrift, bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål er ofte blandt de ord, man støder på, når man klikker ind på mange virksomheders hjemmesider i dag. Men det kan sommetider være svært at gennemskue, hvordan dette konkret udspiller sig i virksomhedernes daglige arbejde, eller hvad man som virksomhed kan gøre for at tage et større socialt ansvar.

Det skal design- og kommunikationsvirksomhed Phoenix Design Aid, der har arbejdet ambitiøst med bæredygtighed i mange år, nu være med til at lave om på. Virksomheden er nemlig udvalgt som en del af FN’s såkaldte Early Adapter Programme til at teste en ny platform, der skal gøre det lettere for virksomheder at arbejde ud fra principper om blandt andet miljø, menneskerettigheder og verdensmålene.

Vi er rigtig stolte over at være udvalgt som en af de virksomheder, der skal give feedback på FN’s Communication of Progress platform. Det giver os mulighed for at forbedre de forskellige værktøjer, som platformen består af, så den er klar til at blive udgivet i 2023. Helt konkret skal vi blandt andet omstille os til en helt ny rapporteringsform, der bliver mere enkel og digital end hidtil, og som desuden vil resultere i en ny bæredygtighedsrapport, siger Dennis Lundø Nielsen, som er adm. direktør hos Phoenix Design Aid.

Platformen er udviklet af FN’s Global Compact, der er verdens største frivillige initiativ for ansvarlighed i erhvervslivet. Phoenix Design Aid har siden 2007 været medlem af initiativet, og det betyder, at den østjyske virksomhed sammen med de øvrige medlemsvirksomheder i hele verden forpligter sig til at arbejde ud fra Ti Principper inden for blandt andet menneskerettigheder, miljø og anti-korruption.

Formålet med platformen er, at medlemsvirksomhederne bedre kan forstå, tracke og fremlægge deres fremskridt med FN’s Global Compacts Ti Principper, og at virksomhederne kan efterleve de 17 verdensmål, siger Dennis Lundø Nielsen og fortsætter:

I 2020 blev vi som det første grafiske bureau nogensinde certificeret efter fire verdensmål 4, 12, 13 og 17, herunder 11 forskellige delmål, og vi har således stor viden om både FN og verdensmålene. Derfor føler vi os godt rustet til at kunne forbedre platformen, der forhåbentlig også kan inspirere andre virksomheder til tage del i FN’s initiativ og tage et større socialt ansvar.

På verdensplan er over 20.000 virksomheder medlem af FN’s Global Compact, mens der i det danske netværk Global Compact Network Denmark er knap 500 medlemsvirksomheder.


For yderligere information kontakt venligst:

Dennis Lundø Nielsen, CEO ved Phoenix Design Aid
Telefon: +45 21 41 09 06
E-mail: dn@phoenixdesignaid.com


Om Phoenix Design Aid
Phoenix Design Aid A/S er en international design- og kommunikationsvirksomhed med ekspertise i grafisk design, digitale løsninger og strategisk kommunikation. Med særlig vægt på at servicere internationale og mellemstatslige organisationer, herunder FN og EU-agenturer, NGO’er og offentlige myndigheder, udfører virksomheden samtlige projekter i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for samfundsansvar samt FN-krav. Virksomheden er certificeret inden for Kvalitetsledelse (ISO 9001), Miljøledelse (ISO 14001) og Arbejdsmiljøledelse (ISO 45001).

Læs mere om Phoenix Design Aid her og virksomhedens nye bæredygtighedsrapport her.

Om FN’s Global Compact
FN’s Global Compact er verdens største frivillige initiativ for ansvarlighed i erhvervslivet, der blev stiftet i 2000 med formålet om at mobilisere verdens virksomheder i en global bevægelse for bæredygtig udvikling. Virksomheder, der tilslutter sig Global Compact, forpligter sig til at arbejde ud fra Ti Principper inden for blandt andet menneskerettigheder, miljø og anti-korruption samt at bidrage til opnåelsen af FN’s 17 verdensmål.

Læs mere om FN’s Global Compact her og om den nye rapporteringsform her.


Top